Tirsdag aften blev den årlige generalforsamling i SIFosis afholdt i de flotte lokaler Søholthuset på Jysk Park.
- Efter formanden havde budt velkommen, blev John Dorf valgt til dirigent. Han startede med at godkende generalforsamlingen, da den var indkaldt rettidigt.
2. Så var det tid til formandens beretning. Han gennemgik årets arrangementer, bla bus til semifinalen i Fredericia, og 2 busser til pokalfinalen. Vi havde valgt at ‘købe’ os ind på 2 af klubbens busser, og foretrak en god tur for medlemmerne, fremfor flere busser. Vi havde bla gratis juice, små skarpe til morgenmaden og gratis sandwiches og ikke mindst konkurrencer med gode præmier i vores busser. Generelt er det svært at få busser afsted, folk gider ikke bruge tiden og der er stærk konkurrence fra tv med kampe fra superligaen og ikke mindste premier league. Vi flytter fokus til hjemmekampene og efterlyser input til hvilke arrangementer der kan være interessante. Vi deltager i de fleste fanzonearrangementer og det nye tiltag med flagmarch i samarbejde med SIF. Der er billet til kampen og madbillet til alle der hjælper med disse arrangementer. I den anledning efterlyser vi flere til vores fan frivillige korps. Vi har efterhånden fået opbygget et rigtig godt samarbejde med vores nye SLO, og vi er blevet opfordret til at henvende os til sponsorerne om tilskud til busser og andre fan aktiviteter. Vi skal også forsøge at benytte SIF’s ambassadør korps. Den 12/6 afholder vi et jubilæumsarrangement for 25 året for det danske mesterskab. Det bliver med spillere og træner fra dengang i et interview/talkshow med journalist Troels Witter. Der bliver plads til 200 personer og 350 har allerede trykket interesseret på facebook, medlemsprisen bliver 50 kr. Vi arbejder på at finde en dato til en rundvisning på Jysk Park. Derudover har vi fået et nyt logo, en ny hjemmeside og nye medlemskort. Og vi ændrer medlemsskabet til at følge fodboldsæsonen. Medlemsfordele er ikke på plads endnu. Vi har en rabat aftale med Mavericks Sportspub. Medlemmer får 10 % på alle køb og fanklubben får 5 % af den omsætning. Lis er blevet medlem af bestyrelsen i DFF, der er en papaply organisation for fanklubberne i Danmark. De arbejder bla med at forbedre forholdene for fans på stadions med divisionsforeningen, politiet og politikerne.
Formandens beretning blev godkendt
3. Så var det tid til regnskabet, der blev fremlagt af kassereren. Regnskabet viser et underskud på 15000 kr bla på grund ovennævnte tiltag, pokalfinale, nyt logo og hjemmeside. Regnskabet blev godkendt.
4. kontingentet forbliver uændret på 100 kr. Bestyrelsen arbejder med at indføre et familiemedlemsskab.
5. Valg til bestyrelsen. Thomas og Lis blev begge genvalgt, og det samme gjorde suppleanterne Rikke og Christian. Bestyrelsen konstituerer sig selv efterfølgende
6. Sidste punkt var evt. Herunder fortalte John om en fodboldtur vi arbejder med
Efter generalforsamlingen blev de fremmødte trakteret med smørrebrød. Bestyrelsen takker for fremmødet og håber på endnu flere deltagere næste år.